Yoga

Gør noget godt for dig selv RAB-godkendt behandler

Yoga – bindevæv og bevægelse

Yoga er en holistisk bevægelsesform, der styrker og tydeliggør kroppens indre ressourcer. Yoga er et omfattende sundhedssystem og en samling retningslinjer for det at være menneske, der har til formål, at skabe balance og harmoni i livet, mentalt og fysisk.

Et Yogaforløb kan understøtte og supplere din bindevævsterapi- og massagebehandling eller vælges som primær behandling.
Der udarbejdes individuelle- og gruppeforløb.
Der er også mulighed for at gå på et hold, i Nykøbing Sj., Odsherred, nær Rørvig. Her er tilmelding, via LOF Nordvestsjælland.

Yoga for virksomheder

Friske, energifyldte medarbejdere med øget fokus og færre sygedage.

Med blot ½ – 1 times yoga om ugen, er I allerede godt i gang med at forbedre hverdagen til glæde for både kolleger og kunder. Ved at praktisere yoga- og åndedrætsøvelser regelmæssigt, opnås en større kropsbevidsthed og en bedre fornemmelse for krop og sind. Yoga virker forebyggende og lindrende på stress, spændinger, hovedpine og skavanker som dårlig ryg.
Jeg kommer på besøg i børnehaver og skoler og supplerer temaundervisning.
I skole, ungdoms- og erhvervsuddannelser er der gode erfaringer med ”Morgen Yoga”, i forhold til elevernes læring og evnen til at koncentrere sig.
Der er mulighed for at tage elever, ansatte m.m. til klinikken i Nykøbing Sj., Odsherred, hvor vi enten kan være inde, eller lave forløb i skoven.